Mentor jf. SEL §85

Hos DIT-ES tilbyder vi en professionel mentorordning til voksne, der har brug for støtte, vejledning og motivation i hverdagen.

Vores mentorer arbejder socialfagligt og med fokus på det enkeltes menneskes ressourcer, styrker og potentialer. Formålet er at skabe udvikling, trivsel og selvstændighed gennem en tillidsfuld og målrettet indsats.

Mentor forløbet skal styrke borgeres trivsel og deltagelse i samfunds- og arbejdsliv. Hos DIT-ES arbejder vi med at skabe struktur i hverdagen, udvikle personlige og sociale kompetencer, samt at øge motivationen for uddannelse, beskæftigelse eller andre meningsfulde aktiviteter.

Hvad kan mentorstøtten hos DIT-ES omfatte:

  • Praktisk hjælp: Støtte til almindelig daglig livsførelse (ADL) som rengøring, madlavning, indkøb, tøjvask og personlig hygiejne.
  • Struktur og planlægning: Hjælp til at skabe struktur i hverdagen, og planlægge daglige gøremål.
  • Økonomi: Støtte til at skabe overblik over økonomi, og evt. budget planlægning.
  • Sociale relationer: Vejledning og støtte til at indgå i sociale relationer, etablere et sundt netværk og fastholde kontakt til familie.
  • Kontakt til myndigheder: Hjælp og ledsagelse til at indgå i og vedligeholde kontakt til offentlige instanser som kommune, jobcenter og læge.
  • Kommunikation: Støtte til at forstå og besvare digital post.
  • Udvikling af kompetencer: Støtte til at fastholde eller udvikle færdigheder, såsom at skaffe og fastholde et job eller en uddannelse, og til at opretholde god personlig hygiejne, kost- og motionsvaner.
  • Sikkerhed: Støtte til at skabe et sikkert hjemmemiljø.

Med en menneskelig og omsorgsfuld tilgang møder vi borgeren dèr, hvor vedkommende er. Vi tror på, at små skridt kan fører til store forandringer, når relationen bygger på tillid, respekt og faglighed.

Vores mentorer skaber et trygt og stabilt rum, hvor borgeren får støtte til at udvikle sig i eget tempo, med fokus på nærmeste udviklingszone og vejen hen i mod selvstændighed og højere livskvalitet.